Rigtig god fornøjelse.
I det daglige taler og skriver vi ofte uden at tænke nærmere over, hvorfor vi siger og skriver ord, som vi gør. Vi kan alle drage nytte af at lære eller blive mindet om, hvordan sproget lever i tale og på skrift. Derfor kan du i Ordet på bordet hver måned finde en ny finurlighed ved det danske sprog, som du enten kan lære af, huske på og i bedste fald bruge næste gang det aktuelle ord eller begreb krydser din pen.
Spørgsmål: På min arbejdsplads er vi en del der mener at forrige år er for 2 år siden, andre mener at forrige år er året før det år vi er i. Hvem har ret?
Svar: Den uenighed I har, svarer ganske godt til den uenighed der er blandt danske sprogbrugere i det hele taget. Nogle mener at forrige i forbindelsen forrige år betyder sidste år, og andre mener at det betyder det år der går forud for sidste år.
Ordet forrige er altså ofte dobbelttydigt. Man bør derfor kun bruge det hvis meningen fremgår klart af sammenhængen. I de tilfælde hvor man vil tale om det foregående år, er det tilstrækkeligt klart at bruge udtrykket sidste år. Ordet sidste er nemlig entydigt nok.
Dobbelttydigheden i forrige år bliver desuden ophævet når sidste år lige har været brugt: Sidste år var vi i Grækenland, og forrige år var vi i Spanien. I denne forbindelse er der ikke tvivl om at forrige år er året før sidste år.
I øvrigt har vi et tilsvarende problem med næste. Hvis man siger næste tirsdag, kan det enten være førstkommende tirsdag eller tirsdagen efter førstkommende. Men næste år kan kun være det førstkommende!
Kilde: Dansk Sprognævn