KLOG PÅ SPROG

Mindeord og grammatik


Ved du egentlig hvilken af følgende to formuleringer, der er korrekt, når man eksempelvis afslutter mindeord over en afdød:

  • Ære være hans minde
  • Æret være hans minde

Det korte svar er, at begge former er korrekte. Naturligvis kan man også skrive "hendes minde" eller "deres minde".


Lidt ekstra til sprognørderne:

I dag er formuleringen æret være hans minde meget udbredt. Her bruges ære som udsagnsord og betyder, at man ønsker, at den afdødes minde må være æret.

Den oprindelige formulering er dog ære være hans minde. Her bruges ære som navneord og kan forstås som, at mindet er til den afdødes ære – eller mere præcist: til ære for hans minde.